Dansk ejendomsværdiskat for 2009

Fastighetsprisindexet for 2009 forventes at blive 612.

I beregningen af dansk ejendomsværdiskat for svenske fritidshuse tages udgangspunkt i enten ejendommens købesum (for ejendomme købt fra og med 1. januar 2002) eller den svenske ejendoms offentlige vurdering (for ejendomme købt før nævnte dato). Reglerne omfatter også fritidsboliger på landbrugs- og skovbrugsejendomme.

Der henvises til de informationer, der tidligere er udsendt om emnet, og som bl.a. er tilgængelige via hjemmesiden. Se Vidensbankens afsnit Økonomi og Skat, ”Skatteforhold – svenske og danske”.

Ved opgørelse af beskatningsgrundlaget (”den værdi, der skal selvangives, og som der skal betales ejendomsværdiskat af”) indsætter man købesum (eller svensk vurdering, jfr. ovenfor) i en beregningsmodel, som påvirkes af prisudviklingen på fritidshuse i Sverige, det såkaldte fastighetsprisindex.

Fastighetsprisindexet for fritidshuse var i 2007 på 588 og i 2008 på 603. Den svenske statistikmyndighed, Statistiska Centralbyrån, offentliggjorde den 22. februar 2010 et foreløbigt tal for 2009 på 612.

I lighed med tidligere stiller vi selve beregningsmodellen til rådighed for medlemmernes selvbetjening her på hjemmesiden, men afventer, at det foreløbige indextal for 2009 bekræftes. Vi forventer, at en opdateret beregningsmodel er klar til brug senest 1. april.

Det understreges, at indextallet for 2009 kun har betydning for skatteberegning for ejendomme, der er købt i 2009. Medlemmer med ejendomme, købt i årene 2002 – 2008, skal fortsat anvende indextallet for købsåret i deres beregning, hvilket i de fleste tilfælde vil betyde, at der for 2009 blot selvangives samme værdi som i sidste års selvangivelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at dansk SKAT ikke foretager nogen selvstændig beregning af beskatningsgrundlaget, men lægger til grund, at skatteyderen selv har opgjort og selvangivet den relevante værdi i selvangivelsens udlandsskema (formular 04.053). Tallet, der indsættes i skemaets rubrik 214, skal altså være det resultat, beregningsmodellen fører frem til.

Ved henvendelser fra medlemmer er vi vidende om, at SKATs medarbejdere ikke altid er fortrolige med de gældende regler og enten opgør beskatningsgrundlaget forkert eller anvender forældede bestemmelser. Det må derfor anbefales, at man forholder sig kritisk til pålignede beskatningsgrundlag (værdier), man ikke selv har selvangivet, og via beregningsmodellen kontrollerer deres rigtighed.

Lars Holm Rasmussen