Danske Torpare

TorpareMarked

TorpareMarkedet indeholder annoncer for køb og salg af ejendomme og grunde samt køb og salg af ting til torpet. Desuden er der udlejning (ønskes/tilbydes). Markedet tilbyder alt lige fra salg af brugte brændeovne og ødegårde, efterlysning af gamle teglsten til tilbud om part i bofællesskab.

Pris
TorpareMarkedets annoncer er gratis at oprette, undtagen annoncer vedr. udlejning og salg af hus/grund, som koster 300 kr. per annonce. Annoncer kan KUN oprettes af medlemmer.

Annoncer i foreningsbladet
Til hvert foreningsblad "Torpare" (udkommer hver anden måned) udvælger redaktionen nogle få annoncer, som bringes i bladet. Du kan derfor ikke selv vælge at annoncere i bladet.

Købt eller solgt?
Glem ikke at meddele sekretariatet, når din annonce ikke længere er aktuel. Så slipper du for, at interesserede kontakter dig forgæves (ellers fjernes annoncen normalt efter ca. 2 måneder).

TorpareMarked er for private
Bemærk, at TorpareMarkedet kun er for private. Ønsker du at annoncere kommercielt på vores website eller i vores blad, bedes du kontakte sekretariatet på tel. 39 29 52 82.

Indryk annonce
Vil du oprette privat medlemsannonce? Gå ind på www.torpare.dk og klik på menuen Mellem torpare – TorpareMarked. I den gule boks TorpareMarked i højre side klikker du på det ønskede emne og derefter ”Indryk annonce” øverst (med rødt). Så udfylder du hvert felt. Husk at tjekke for evt. slåfejl, inden du trykker på ”Afsend oplysninger”.

Annoncerne er tilgængelige for alle på Internettet.

Mellem torpare

Torparemarked
Forum
Torparefotos

Torparemarked

Ejendomme & grunde
Ting & sager
Udlejning

© 2005 Foreningen Danske Torpare. Kopiering af materiale er kun tilladt efter skriftlig aftale.