Markedspladsen

Antal varer i kurv

0 varer

Hvilken tone skal Hvid være for at passe til svenskrød? (fra gl.forum)

 

 
Holmbo
Indsendt 20/5/2008 22:11 (#2319)
Emne: Hvilken tone skal Hvid være for at passe til svenskrød?
  
Sted: Skärvö, Ljungby
 
Er der nogen der har erfaring med de hvide farver i Goris træbeskyttelseserie (Gori 88) eller andre træbeskyttelsesprodukter. Vores hus er malet svenskrød og vindskeder, sternbrædder, vinduer m.m. er malet hvide. Jeg har afprøvet Gori Kridthvid og malet flere ting på huset med den farve - men den ser næsten for hvid ud - omvendt så er den hvide farve som Gori også forhandler, som kaldes for Kalkhvid - den ser for gul ud?

Er der nogen af jer der har erfaringer med hvilken hvid der passer til svenskrød? - og til naturen.

Med venlig hilsen
Carsten Holmbo Jensen

 
Bjørn
Indsendt 20/5/2008 23:56 (#2321 - som svar til #2319)
Emne: Re: Hvilken tone skal Hvid være for at passe til svenskrød?
  
Sted: Hjörnered, Ysby, Laholm
 
Hej Carsten
Hvilken farvetone, der synes rigtig for dig skal jeg ikke kunne sige, selvom jeg godt kan genkende at Gori Kalkhvid er forbavsende gul.
Men hvis nu vi lader "traditionen" være det samme som "rigtig", så kunne du jo overveje at male med linoliemaling med pigmetet zinkhvid. Det kan du sagtens købe, f.eks. her http://webmail-test.surftown.com/src/login.php  (og mange andre steder både i DK og SE).
Endnu mere "ægte, oprindeligt" ville det være at bruge pigmentet Blyhvidt, men det er heldigvis forbudt i dag (giftigt).

Nu er jeg temmelig "ateistisk" i forhold til linoliemaling, men linoliemaling ER et rigtig godt produkt til udsatte steder - og netop til vindskeder og knutbrædder kan man jo sagtens leve med de lange tørretider.
Hvis du ikke har lyst til at bruge egentlig linoliemaling, så her jeg selv brugt den her maling: Beck og Jørgensen 560B3 - tror farven hedder Birkehvid eller blot hvid. Den skal tyndes lidt (fordi det er "grundmalingen" beregnet til toning. ( http://www.bj.dk/public/produkter/produkt.asp?ID=74  ) - den er meget hvid, lige når den kommer på, men bliver ganske svagt "gullig" (jeg vil snarere sige - lidt mindre hvid - ved egentlig ikke om det er en svag gulning eller alm. skidt). Det er en hybrid linolie+alkyd oliemaling og den har fungicider tilsat. Den er også super til vinduer, hvis man ikke har praktisk mulighed for at bruge linoliemaling med de lange tørretider og mange påføringer.

mvh Bjørn

 
Holmbo
Indsendt 22/5/2008 17:34 (#2324 - som svar til #2321)
Emne: Re: Hvilken tone skal Hvid være for at passe til svenskrød?
  
Sted: Skärvö, Ljungby
 
Hej Bjørn

Tak for dit svar. Jeg vil undersøge de link du omtaler for at se om jeg der kan finde en hvid der er mere passende til den svenskrøde end den Kridthvide (for hvid) og Kalkhvide (for gul) fra Gori.

Hilsen Carsten

 
rayandhelle
Indsendt 3/8/2008 17:05 (#2503 - som svar til #2319)
Emne: Re: Hvilken tone skal Hvid være for at passe til svenskrød?
 
  Hej Casten.
Kan anbefale gori 99 extreme kridthvid, vi har lige malet terrasse i denne farve og den ser bestemt ikke ud til at være gul, men hvid. Vi har tænkt os at bruge den på diverse sternbrædder og vinduer.
Hilsen Helle
 
Holmbo
Indsendt 3/8/2008 18:57 (#2505 - som svar til #2503)
Emne: Re: Hvilken tone skal Hvid være for at passe til svenskrød?
  
Sted: Skärvö, Ljungby
 
Hej Helle
Tak for dit råd. Vi har forsøgt med den kridthvide (Gori 88) og tonet den med 10 dråber gul toner (til 7 liter) og det gjorde den en anelse mere gul og det synes vi passede fint. Vi har iøvrigt erfaret at svenskerne bruger en hel hvid farve til netop sternbrædder, vindskeder m.m. - sammen med den svenskrøde.
Hilsen Carsten